Johannes Hages Hus


IT der frigiver tid til det, der er vigtigt i arbejdsdagen...

…Det var, hvad den private institution Johannes Hages Hus fik, da de skiftede væk fra de kommunale IT-systemer og over til en fleksibel brugertilpasset IT-løsning.

I Nivå nord for København ligger det socialpsykiatriske botilbud Johannes Hages Hus. De er en privat døgninstitution for voksne med psykiske sygdomme. Med 64 borgere, der har behov for støtte døgnet rundt, handler hverdagen i Johannes Hages Hus om alt andet end IT. Alligevel er det dog et vigtigt arbejdsredskab for medarbejderne, der har behov for nemt og effektivt at kunne klare den daglige administration på deres computer..

Farvel til den kommunale løsning

Som så mange andre botilbud havde Johannes Hages Hus købt en omfattende IT-pakke på en
kommunaldriftsoverenskomst. Men denne standardiserede løsning efterlod ikke mange muligheder for individuel tilpasning. Derfor besluttede ledelsen sig for at vinke farvel til de kommunale systemer, og i stedet selv at overtage ansvaret for IT-driften. De havde nemlig et ønske om en mere fleksibel løsning, der kunne mindske antallet af administrative arbejdstimer og dermed optimere de daglige arbejdsprocesser.

Kompetent rådgivning

At udskifte hele det interne IT-system er hverken en let beslutning eller proces. For Johannes Hages Hus’ forstander Anne Juelkert handlede det derfor om at finde den helt rigtige samarbejdspartner: ” Vi havde brug for en leverandør, der kunne træde til med det samme, og som havde et højt kompetenceniveau inden for både hardware og software”. 

 

Derfor faldt valget på X-link, der opbyggede et helt nyt IT-setup fra bunden og op.

Uden at forstyrre den daglig drift blev de interne arbejdsgange optimeret gennem en glidende overgang, hvor de gamle computere blev udskiftet og et nyt mere effektivt IT-system blev implementeret. Men Anne Juelkert fortæller, at beslutningen ikke blot skyldes det samlede produkt X-link kunne levere, men også deres evne til at forstå og rådgive; ”Tillid var nøgleordet. Leverandørens rådgivning ville danne udgangspunkt for vores beslutninger – beslutninger, der ikke måtte medføre en masse unødvendige omkostninger”

Forståelse for dagligdagen

For X-link handlede projektet om at opnå en forståelse for dagligdagen hos Johannes Hages Hus, og herigennem skræddersy den helt rigtige løsning. Det nye system er opbygget ud fra en simpel tankegang: – IT skal ikke være en daglig byrde, men et arbejdsredskab, der gør hverdagen nemmere. 

For medarbejderne er det derfor slut med at være frustreret over IT, der ikke fungerer eller kører langsomt. Det har skabt en nemmere hverdag, hvor administrationsopgaverne ikke forstyrres af spildtid med IT. Det frigiver flere timer til, at medarbejderne i stedet kan fokusere på borgerne og de vigtige ting i arbejdsdagen.

Fremtidssikret IT-drift

I dag kan Johannes Hages Hus se tilbage på et succesfuldt projekt, hvor X-link har optimeret og tilpasset deres IT-system, så det passer til bostedets behov.  Samtidig har de overtaget alt IT-drift og –support. For

Johannes Hages Hus betyder det færre bekymringer, da der fremadrettet altid er taget hånd om eventuelle IT-udfordringer. Skiftet væk fra den kommunale løsning har dermed både effektiviseret og fremtidssikret
institutionen Johannes Hages Hus.

 

Med skiftet til X-link fik Johannes Hages Hus:

  • En aftale baseret på faste driftsomkostning, hvilket medførte besparelser.
  • Cloud-baseret løsning der gør det nemt at arbejde hjemmefra.
  • Adgang til IT-systemer via tablet, så medarbejderne kan klare det administrative arbejde ude ved borgerne.
  • Remote support døgnet rundt.
  • IT-uddannelse og oplæring af medarbejdere.
  • Brugertilpasset software der løbende opdateres.
  • Kompetent rådgivning omkring mulige it-løsninger.
  • Samlet hardware løsning med finansiering af nye computere.

Ring til os for at få et uforpligtende tilbud på telefon 7025 1525 eller via mail til info@xli.dk