Arbejde hjemme = showstopper?

Nix! Her er 5 tips til at nå dine mål

– Hjemmearbejde behøver ikke betyde et farvel til effektiviteten. Men det kan være svært og også lidt ensomt at være hjemmearbejdende. Heldigvis findes der mange fremragende redskaber, så du kan være både lige så effektiv, organiseret og social som du plejer at være.

Et af de redskaber er Microsoft Teams. Teams gør det nemt at planlægge din dag, holde styr på dine arbejdsopgaver, nå dine mål og samtidig få sparring og være social med dine kollegaer. Nå ja, og meget mere selvfølgelig. Og noget af det bedste er, at Teams har et hav af appmuligheder, så det kan tilpasses lige netop din situation, dine opgaver og dit arbejde. Her har vi samlet 5 tips & tricks til at få det meste ud af din tid som hjemmearbejdende – godt hjulpet på vej af Microsoft Teams:

1 Hold fast i rutinerne

Det kan være fristende at tøffe rundt i morgenkåbe og futter hele dagen, nu hvor du alligevel er hjemme. Men det er bare ikke særlig godt for din produktivitet. Derfor bør du så vidt muligt prøve, at holde fast i din sædvanlige morgenrutine: Stå op samme tid som du plejer, tag tøj på, spis morgenmad, børst tænder. Nogle går eller cykler endda en tur, for at få fornemmelsen af, at de tager på arbejde.
Kort sagt – gør alt det du plejer at gøre. Det sender nemlig et signal til hjernen om, at nu skal du på arbejde.

2 Indret dit “kontor”

Ligesom det kan være fristende at tilbringe dagen i nattøj, kan det være mindst lige så fristende, at smide sig med computeren i sofaen eller sengen, når du skal arbejde hjemmefra. Hvis du skal have arbejdstiden til at føles som arbejdstid og ikke fritid, bør du derfor vælge at indrette kontor et andet sted. Det vigtigste er at vælge et sted, hvor du ikke bliver forstyrret og distraheret.

3 Planlæg din tid

Planlæg din arbejdsdag og hold dig til planen. Det er aaalt for nemt, at komme til at lave noget helt andet end det man egentlig skal, så lad støvsugeren og opvasken stå, vent med at slå græs (også selvom solen skinner) og hey, Netflix er der også når du har fri.
Så – Tænk over hvad du laver på en almindelig arbejdsdag på kontoret; Hvilke opgaver skal du nå? Lav en tjekliste, så du kan holde øje med hvad du har nået, og kan krydse af som arbejdet skrider frem.
Udover alle de smarte funktioner, som i forvejen findes i Teams, kan vi især anbefale det glimrende projektstyringsværktøj, Trello. Det er gratis at koble på Teams, og kan bruges til at oprette og uddelegere opgaver, holde styr på både dine og kollegaernes fremskridt og bedst af alt, give dig et fantastisk overblik.

4 Hold kontakten

Nu hvor du sidder derhjemme, kan du ikke bare lige stikke hovedet ind til kollegaen ved siden, af eller hyggesnakke i frokostpausen. 

Men I behøver heldigvis slet ikke at miste kontakten til hinanden af den grund. I Teams kan I chatte med hinanden, lave videoopkald, holde enten private eller åbne møder, redigere i de samme dokumenter i realtid, tildele hinanden opgaver, dele filer samt bevare et fælles overblik.

5 Husk at holde fri

Når du arbejder hjemmefra er du jo teknisk set på din arbejdsplads hele tiden – også om aftenen, i weekenden og efter kl. 16, hvor du jo egentlig har fri. Det understreger (igen) vigtigheden af, at have et sted i hjemmet, som er dit kontor – Stedet du forbinder med arbejde.
Ligesom du gør det nemmere for dig selv, når du planlægger dine hjemmearbejdsdage, er det også vigtigt at planlægge (og overholde) hvornår du holder fri. På den måde kan du få en hverdag der, trods usædvanlige omstændigheder, er næsten lige som den plejer.


Vi håber, at du kunne bruge de 5 tips! Og er du nysgerrig efter at høre mere om hvordan du og dine kollegaer får det optimale ud af Microsoft Teams, så kontakt mig for mere info.

Ulrik Knudsen
Direktør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.