Microsoft Dynamics Business Central/Navision udvikler

X-link søger dygtig Business Central/Navision udvikler med god forretningsforståelse.

X-link A/S er et mindre konsulenthus beliggende i Odder, ca. 20 km syd for Aarhus. Med udgangspunkt i Microsofts produktportefølje, har vi gennem snart 25 år hjulpet vores kunder med at optimere deres forretninger vha. skræddersyede it-løsninger.

Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor alle dage er forskellige og du i høj grad selv definerer dine arbejdsopgaver og planlægger din tid.

Din primære opgave som Business Central/Navision udvikler hos X-link, bliver både udvikling og videreudvikling af kundernes løsninger. I samarbejde med vores dygtige BC/NAV konsulenter, kommer du også til at spille en stor rolle i udformningen af løsningerne. Du er god til at tale med kunderne, og formår at hjælpe med at omsætte deres behov og ønsker til konkrete løsninger. Da kundernes tilfredshed er altafgørende for vores forretning, er det vigtigt at du respekterer og overholder deadlines.

Dine kompetencer

  • En relevant it-uddannelse
  • Solid dataforståelse
  • Erfaring med ERP systemer, selvfølgelig helst indenfor Dynamics, Business Central eller lignende, men det er ikke et krav.
  • Erfaring med c# .NET, c/al, al og sql.
  • Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Du forstår vigtigheden af at overholde deadlines og estimater
  • Du kan lide at samarbejde med både kolleger og kunder

Vi tilbyder

Et rigtig spændende job i en sund virksomhed i vækst, hvor du selv sætter dagsordenen. Her er gode idéer altid velkomne, og der er sjældent langt fra tanke til handling. Du får en række dygtige og engagerede kollegaer og et hyggeligt arbejdsmiljø præget af høj faglighed, innovativ tankegang og et godt sammenhold.

Sådan søger du jobbet

Send en e-mail med din ansøgning og CV til: job@xli.dk.

Der er ingen ansøgningsfrist. Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, da vi gerne vil have stillingen besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør, Ulrik Knudsen, på telefon 2177 7724 eller e-mail: job@xli.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!